Ny AEON CENTURA line TWIN sprøjte leveret i 2023 – bedriftens mest benyttede redskab

Det er et flot vintervejr da vi besøger Jens Axel Sørensen på Kolbølgård da en af årets aller sidste sprøjtninger skal foretages. 

Sprøjten, en ny AEON CENTURA line 5200 med en 30 m TWIN FORCE bom, blev anskaffet i foråret 2023, og maskinfører Sascha Schmith har stået for plantebeskyttelsen gennem sæsonen. Ejeren, Jens Axel Sørensen, nævner, at det nok er det mest benyttede redskab på landbruget – og den er i anvendelse fra februar til november/december med ca. 5.000-6.000 overkørte ha om året."

”Vi kan køre i vind op til 8 m/s, hvilket giver os ekstra sprøjtetimer."

Hvad skiller sig ud …?

Vi spørger, hvad der skiller sig mest ud ved den nye sprøjte?

Jens Axel og Sascha fortæller samstemmende, at man med TWIN-systemet kan nå igennem meget mere sprøjtearbejde. Området er forholdsvis blæsende og det kan ofte være svært at finde det optimale tidspunkt for sprøjtning i marken hvor vejret er ideelt – enten på grund af regnvejr eller for meget vind. 

Sascha, som til daglig kører med AEON CENTURA line-sprøjten, er begejstret for kapaciteten med TWIN: ”Vi kan køre i vind op til 8 m/s, hvilket giver os ekstra sprøjtetimer. Det betyder, at vi egentlig ikke behøver at køre så meget om natten, når formiddag og til tider eftermiddag kan udnyttes. I en stor del af sprøjtesæsonen køres der 12-14 timer dagligt.”

web - case - story - customers -  AEON - TWIN - 04-01-2024.jpg

Ejer af Kolbølgård Jens Axel Sørensen (i midten), maskinfører Sascha Schmidt (t.h.) og HARDI regionschef Stefan Møller (t.v.) foran deres nye AEON CENTURA line 5200 TWIN 30 m. Man kan godt se at det har været et vådt efterår …

TWIN-systemet 

Sascha Schmidt og Stefan Møller gennemgår princippet i TWIN systemet hvor dråberne ”fanges” af TWIN luftspalten ca 30 cm under bommen, og bliver ført ned i afgrøden. Det betyder at man kan arbejde med forholdvis små dråber med stor overflade, hvilket hæver effektiviteten af sprøjtningen uden der opstår afdrift.

En ny måde at betjene sprøjten på

Vi går ud til sprøjten og ser på arbejdszonen. 

Som Sascha nævner, tog det ham ikke meget mere end en time at vænne sig til den nye betjening, hvor alle traditionelle manifoldventiler og håndgreb er erstattet af en skærm med knapper langs siderne. Den nye FluidBox 8000 har taster, der kontrollerer sprøjtens suge- og trykfunktioner. Alt kan betjenes med handsker på, så man undgår berøring med pesticider, og FluidBoxen hjælper med at beregne vandbehov osv.

Man står godt beskyttet under den store klap, der er åbnet op over arbejdszonen, og hele området er godt oplyst med kraftigt LED-lys. Her finder man den nye FluidBox 8000, der kan betjenes med handsker, og en grafik viser væskediagrammet.

web - case - story - workzone -  AEON - TWIN - 04-01-2024.jpg

Let betjening – her ses arbejdszonen på AEON CENTURA line hvor Sascha betjener FluidBoxen

web-aeon-5200-case-story-04-01-2024.jpg

Stabil bom

TWIN-bommen er stabil og roses af Sascha for sin rolige gang over afgrøderne. Den er udstyret med AutoTerrain, hvilket betyder, at bomsiderne arbejder individuelt, mens bommen kan gå 4 grader under nul – for eksempel, når man kører på en 'højderyg'.

De 5 ultralydssensorer registrerer afstanden til jordoverfladen, afgrøderne, eller en kombination af begge, og sammen med vinkelsensorerne foretages bomreguleringen.

Avanceret affjedringssystem

Markerne ligger noget spredt, med op til 20 minutters kørsel væk fra fyldepladsen. Derfor kommer AEON CENTURA line's affjedringssystem, med både affjedret trækstang og hydraulisk affjedret bagaksel, til sin ret. Det skal nævnes, at sprøjten har to affjedringsniveauer – ét til tung last og ét til let last, så der altid opnås perfekt affjedring. 

AEON-serien består af modellerne 4200, 5200, 6000 og 7000 liter med TWIN FORCE bommen fra 24 til 36 m eller DELTA FORCE bommen fra 24 til 39 m. Sprøjterne leveres standard med enkeltdyse åben/luk, også kaldet spotsprøjtningsudstyr, og begge bomme kan udstyres med pulserende dyser. AEON-serien kan tilkobles AgriRouter, så man kan downloade tildelingskort fra skyen fra fx CropManager. Når sprøjtningen er udført, kan sprøjteopgaven uploades til skyen.

Med disse ord siger vi tak for et rigtig fint bedriftsbesøg hos Sascha Schmidt og Jens Axel Sørensen.

Stefan Møller – HARDI Regionschef i Danmark                      
Peter Dahl – Sales Director HARDI NORTH 

Faktaboks:

  • Kolbølgård: Ejet af Jens Axel Sørensen siden 1990
  • Har plads til 3.000 årssøer, men grundet PRRS sanering er der i dag ca. 2.500 årssøer
  • Levering af 30 kg grise samt 15.000 slagtegrise årligt
  • Totalt dyrket areal: 900 ha, hvoraf 300 ha med økologiske græs og rug og 600 ha med hvede, majs, vinterbyg, raps, vårbyg og rug
  • Jordbundstype: JB 1-4
  • Sprøjte: HARDI AEON CENTURA line 5200 TWIN FORCE 30 m med enkeltdyse on/off
  • Vandforbrug ved sprøjtning: 150 l vand/ha ved anvendes til sprøjtning af fx ukrudt og 200-250 l vand/ha til udbringning af svampemidler
  • Behandlingsenhed 2-7 gange afhængig af afgrøde og pres af ukrudt, svampe og insekter
  • Overkørt areal årligt: 5.000-6.000 ha

web-case-story-location-aeon-denmark.png

Visit to Jens Axel Sørensen, Kolbølgård near Ølgod - Denmark.

Download our brochures