Ny godkendelse af HARDI TWIN systemet og NANODRIFT dyser som 90% afdriftsreducerende løsninger

HARDI INTERNATIONAL A/S er stolte af at meddele, at Miljøstyrelsen d.13 juni 2024 også har godkendt HARDI TWIN-systemet som en 90% afdriftsreducerende løsning, når det anvendes sammen med afdriftsreducerende dyser. Denne kombination tilbyder landmænd en effektiv og pålidelig metode til at minimere afdrift og opnå bedre afsætning på planterne under sprøjtning, hvilket sikrer en mere præcis anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for at minimere miljøpåvirkningen. 

Ydermere er vores NANODRIFT-dyser i størrelserne 03, 04 og 05 nu også blevet officielt godkendt som afdriftsreducerende dyser. Denne godkendelse kommer i forlængelse af vores tidligere godkendelser på de øvrige MINIDRIFT og MINIDRIFT DUO-dyser i HARDI programmet.

"Vi har altid fokuseret på at levere innovative løsninger, der hjælper landmænd med at beskytte deres afgrøder. Denne nye godkendelse af TWIN-systemet og NANODRIFT-dyserne som 90% afdriftsreducerende udstyr bekræfter vores engagement i at levere produkter af højeste kvalitet med mindst mulig påvirkning af miljøet," siger Peter Dahl, Sales Director hos HARDI NORTH. 

De nye godkendelser betyder, at vores kunder nu har endnu flere muligheder for at optimere deres sprøjtearbejde og reducere miljøpåvirkningen. 

Vi ser frem til at fortsætte med at støtte landbruget med avancerede og mindre miljøpåvirkende teknologier.

Se rapporten her

For mere information, kontakt venligst: 

Peter Henrik Dahl
Sales Director HARDI NORTH 
+4523731868
[email protected]

Download vores brochurer